Katavi National Park

Eland-antilope på vej væk fra løver

 

I begyndelsen af januar var vi på safari i Katavi National Park. Parken består for det meste af miombo-skov, men der er desuden kæmpe sletter, højdedrag og søer. Vi boede lang en flod, der var proppet med flodheste. Det var en sjov fornemmelse af bo på et hotel, hvor flodhestene græsser udenfor om natten. Jeg stod tidligt op en morgen og stod med ét kun et par meter fra en flodhest, men heldigvis godt gemt bag et solidt hegn.

Denham's bustard

 

I Katavi kørte vi rundt med en guide, der ikke var særlig fuglekompetent – men det gør ikke så meget, når det vrimler med fugle. Første gode fugle var tre denham’s bustards, der fløj over bilen i den gryende solopgang. Vi kom hurtigt til lLake Katavi, der er et kæmpe oversvømmet sumpområde. Der var tusindvis af fugle. Nogle af de bedre var 500+ rødvingede braksvaler, hele fem arter viber samtidig, goliathejre og bunker af europæiske vadere. Med et kom en større flok eland løbende hen i mod os. Eland-antiloper er ofte ret sky, så vores guide bad os skynde os ind i bilen. Der var højst sandsynligt rovdyr på fære. Vi kørte så et par hundrede meter og kom til fem løver – 2 yngre hanner og 3 hunner. De lod sig beskue på nært hold – en smuk og intens oplevelse. Vi kørte så ind i miombo-skoven, hvor der bl.a. var hartebeest, zebraer, elefanter, bøffler, impalaer, topi, waterbuck, en sumpskilpadde og kampørn.

Panthera leo

 

Eftermiddagen blev brugt på en anden slette, hvor der var yderligere 8 løver – og om morgenen havde der været en leopard, men den missede vi. Heldigvis var der masser af fugle, og jeg fik african crake, african snipe, african spoonbill og longtailed fiscal som nye arter. Desværre er det ikke tilladt og nok heller ikke anbefalelsesværdigt at luske for langt væk fra bilen, så mange af de potentielle skovarter kom ikke i bogen.

Hippohest

 

Siden kørte vi ned til en flod, hvor vi så krokudiller, flodheste, to kaffersejlere og en del openbilled storks. Dagen efter gav morgenobsen langs floden african moustached warbler og to flotte purple crested turacos samt giraffer og mange andre af de store dyr. Alt i alt en kæmpe oplevelse!

SiO

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s