There will be a short summary in english. Men først til dansk. Der har sådan cirka været 24 timer med sydlig eller sydøstlig vind. Temperaturen er klatret op på godt 10 grader – der er således en verden til forskel fra sidste uge med sne og is og hvidvingede måger. I håbet om et mindre fald drog jeg derfor til Svínoy i morges. Og det viste sig hurtigt, at der var godt med fugle. Der var godt med gransangere – incl. 7 tristis-typer. Desuden var der silkehaler, bogfinker, munke, 2 dværgfalke og så dagens højdepunkter – grå/hvidsiskener og en rørspurv.
Rørspurve er hits. De seneste to år er rørspurve og tundrapiber lige almindelige på Færøerne. Derfor bruger man altid tid på en rørspurv eller en hvilken som helst anden værling. Jeg opdagede en værling, der for en kort bemærkning sad på en tråd for derefter at hoppe ned i en grøft. Det var klart en rørspurvetype, men det kunne jo være en pallas reed bunting. Jeg har jo god erfaring med navnet pallas fra Svínoy. Jeg brugte nu fem lange og ti brede for at få fotodokumenteret fuglen – og til sidst lykkedes det, men det passede bare ikke rigtig på en sibirisk rørspurv – og ABK kunne senere bekræfte ud fra fotos, at det bare var en rørspurv. Men ok, stadig ny årsart.
Dagens andet højdepunkt (ud over aftensmad hos sviger) var en flok gråsiskener. Der var en flok på ca. 10 fugle, der var hyperaktive. Det stod hurtigt klart, at der var en hvid fugl imellem gråsiskenerne. Den blev fotodokket og viste sukkerknaldsovergump, tyndt næb og asiater-look, men også markante flankestriber, så det er nok en 1k excilipes-hvidsisken – og hvis den godkendes er det fjerde for landet.
Ellers er gråsisken-komplekset et virvar. Rostrata fra Grøndland er meget mørke og meget store. Icelandica kan vidst nok ligne hvad det skal være. Flammea er store og temmelig lyse. Carbaret (alias lille gråsisken) er små og mørke. Carbaret er trash på Shetland og 24. okt. var der bl.a. obs fra Fair Isle kategoriseret under “common migrants”. Nå, men kysse-sek og det øvrige SU har låst sig fast på, at Carbaret kun kan laves som ny art for landet af plukkere. Og da jeg ikke har plukkelicens, idet det kræver en plukkesæson i DK, hvilket betyder mindre birdingtime på FØ, betyder det samlet, at lille gråsisken har det svært som ny art for FØ. I dag fandt jeg dog en yderst lovende fugl i flokken af gråsiskener. RoC har allerede godkendt den og han plukker flest i DK. I flokken på Svínoy var der en lille og meget mørk gråsisken. Desuden havde den beige vingebånd. Den var væsentligt mindre end flammea, hvilket skulle udelukke icelandica og rostrata. Den var desuden meget mørkere og mindre end flammea, hvilket peger på carbaret… Men kan den godkendes?
Well, today I found the first reed buting for the Faroes this year. Could it be a palla’s reed? NO. Then I found a flock of redpolls. There was one possible coues’s arctic redpoll and a possible carbaret – but can carbaret be told without biometrics?
SiO
“Nå, men kysse-sek og det øvrige SU har låst sig fast på, at Carbaret kun kan laves som ny art for landet af plukkere”.
Lige en rettelse:
Jeg sidder ikke i SU længere og hvis jeg gjorde ville jeg formentlig argumentere for en godkendelse. Jeg synes i hvert fald det ligner en Lille Gråsisken.
Mvh Sebastian Klein
Kære Sebastian…
Så vidt jeg ved var du commander and chief i SU til august 2010. I januar modtog jeg følgende udtalelse fra SU:
SU er af den opfattelse, at førstegangsfund af denne race (lille gråsisken, red.) skal dokumenteres med biometriske mål.
Siden da har jeg ikke hørt, at der skulle være ændringer i SU’s opfattelse, men jeg sender den da glædeligt ind som carbaret 🙂
Mvh SiO
Det synes jeg du skal gøre…