Det skulle være yank-tid. Tirsdag og onsdag stormede det fra sydvest og det skulle give yanks. Samtidig havde der været megen østenvind, så vejrsituationen er temmelig unik. Jeg besluttede at tage til Vágar – rockmunds hjemstavn. Der skulle laves yanks. På vejen stoppede jeg lige ved plantagen i Hvalvík. Med et hørte jeg en lyd som fra en AK-47. Var det de færøske gurilla talebananer, det færøske sinn fein, der var ved at smide den danske besættelsesmagt på porten med vold? Jeg håbede det, men ved at scanne omgivelserne viste det sig, at AK-47-lyden kom fra en 1k høgesanger, der kaldte i vilden sky – tak-tak-tak-tak-tak. Hm… en sen fugl, men ikke den seneste nogensiden. Myten om at høgesangere ikke kalder om efteråret ER en myte. Ud af ca. 20 fugle i efteråret har jeg hørt 3. Gad vide hvem der er døv?
AK-47 sound
Siden smuttede jeg til Vágar (Vågø). Der skulle jo laves yanks. Jeg begyndte i Færøernes næst vestligste bygd – Gásadalur. Det gav én gransanger. Siden tjekkede jeg Bø – én løvs. Så smuttede jeg til Sørvágur, hvor der var 2 bryn, acro (nok rørs), høgesanger, kernebider og så var citronvippen pp. Det var skodvejr, så billederne blev ikke gode af vippen, men de kan dog bruges. Ikke just amerikanere vil jeg mene… men der var tydeligvis fald af sibes, så humøret var godt.
Hawfinch
Jeg tjekkede siden Vatnaoyrar og Miðvági uden reslutat og fortsatte så til Sandavági. Det var meget gråt i vejret og regnede af og til, men det betød mindre da to bryn ivrigt kaldte i det første store træ jeg tjekkede. I næste have var der endnu et bryn, en løvs og en grans. Og så skete det. Jeg gik forbi en lille græsplæne på 10-15 m2. Der lettede en piber. Den fløj, hoppede eller gik få meter om bag et udhus. Den var mørk på oversiden med tydelige lyse striber. Jeg flushede den igen fra den anden side, men den gemte sig igen uden at jeg så noget nyt på fuglen.
Citrine wagtail 2cy+
Tredje flush og jeg havde fuglen for mine øjne i 5 sekunder – wow pechorapiber. Grove flankestriber, vingeprojektion længere end tertialer, lyserødt opstoppernæb -FEDT! Den blev meldt ud på dofcall udland under 2 min efter. Adrenalinet pumpede… kræet skule fotograferes. Og her begik jeg en bummert. Græsplænen var indelukket således at man kun kunne se den ved at være helt tæt på – og jeg gik tæt på fjerde gang og den lettede og forsvandt. SU, pechorapibere og mig plejer ikke at være en god cocktail uden fotos – skulle sidste års fiasko gentages? Jeg ledte på livet løs. Der var omkring 50 meget velbevoksede haver piberen kunne være i og jeg ledte og ledte. Balancen var hårdfin – var jeg i andres øjne dagens største stringer i wp eller ædlede jeg en af de ret eksklusive wp-arter? Til sidst bad jeg en stille bøn og kort efter fandt jeg piberen i en af de øverste haver i bygden – flere hundrede meter fra fundstedet. Og om jeg fik set den… den gik og fouragerede på 3-4 m afstand. Den er altså ikke sky blot skulky – lidt lige som locustellaerne! Som sagt var det skyet og småregnede og klokken var 17.07 da jeg genfandt den, så der var ikke meget lys tilbage. Men heldigvis fik jeg da gode nok fotos til at den kunne bestemmes af ABK om aftenen ud fra billederne… På alle måder en fed dag, men mod vest finder man stadig kun østen… Jeg nåede faktisk at begynde på feltnoterne, men heldigvis kunne de brændes på bålet her til aften.
Pechora/tundrapiber
In english: Today started with a AK-47 sound. Was it the Faroese sinn fein trying to rebel against the danish military, which has occupied the Faroes? I hoped so, but it turned out the be a barred warbler calling with a AK-47 sound. After that I went west to find some american passerines. But I only found 5 yellow-browed warblers, 2 barred warblers, hawfinch, the citrine wagtail from yesterday, 4 willow warblers and an elusive pechora pipit – it took me 1 hour and 7 minutes finally to get a photo… And it ended up fouraging just 3-4 meters away… so a skulky but not shy fellow! Anyways… go west and you’ll still just find sibes!
Birdingfaroes 
