Odinshøne og gåsehybrider

I weekenden fra 18. til 20. juni var vi seks mand fra fugleforeningen der satte ud for at tælle ynglefugle på Skúvoy. Jeg tog bussen til Tórshavn, hvor jeg birdede plantagen. Det gav årets første brogede fluesnapper og en rørsanger samt mandarinand. Siden kørte formand Willy og jeg til færgen til Sandoy. Desværre var der så lang kø, at bilen ikke kom med. Derfor gik jeg ombord på færgen og fik et lift til Sandur. Der tjekkede jeg først Gróshúsvatn. Der var 62 ad. bramgæs og en masse unger. Jeg tror hele molevitten er indslæbt og ikke en naturlig bestand. Desuden var der to stk grå x canada, 5 canada x bramgæs og så det sjove. En bramgås havde fået unger med en canada x grågås. Så de unger må blive noget i retning af bramgås x (canada x grågås) = canadabramgås x gråbramgås = Sandoygås (Anser faroeensis).

Anser faroeensis

Sandoy udgør en af de sidste bastioner for ynglede odinshøns på Færøerne. Jeg tjekkede de vanlige lokaliteter, men fandt skuffende tre fugle. En hun og to hanner. Der kan selvfølgelig være flere og de er i regelen mere synlige længere ude på sæsonen. Men det er desværre nok en art, der synger på sidste vers her til lands.

Odinehøne hun

Odinshøns er ikke særlig sky. Jeg så en par, der fouragere langs en søbred. Jeg fik et stykke foran dem og satte mig i en grøft og gemte mig bag et grønt klæde. Fuglene kom tættere og tættere på uden at ænse mig, og til sidst var de på under en meters afstand. Selv om jeg ikke kunne fotografere dem, så var det virkelig fedt at se de små elegante svømmesnepper så tæt på mens de kaldte og fouragerede. Ærgerligt hvis den skal forsvinde fra den færøske natur.

  • Odinshane han
  • Sandoy gav desuden 22 troldænder, islandsk stor kobbersneppe, 3 krikænder, islom, rødstrubet lom, 2 rødben og en yderst fotogran dobbeltbekkasin.

    Dobbeltbekkasin

    Ja, og så  var der en gammel afdanket ride i Skopun havn. Den var stadig i vinterdragt og så yderst sølle ud. Det viste sig da også, at den havde et ordentligt hak i vingen og derfor fløj dårligt. Underligt nok holdt den til ved et hus med påskriften J.M.P.  1926. Riden havde haft sine velmagtsdage og var gået på pension på den gamle bygning J.M.P. 1926. Bygningen lignede en gammel handelsbygning, men nu så den lige som riden ikke ud til at have meget at byde på. Der har sikkert kommet mange orientalske varer ind og ud af forretningen, men det hører fortiden til.

    J.M.P. var stor i fordums dage

    SiO

    Advertisements

    Leave a Reply

    Fill in your details below or click an icon to log in:

    WordPress.com Logo

    You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

    Twitter picture

    You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

    Facebook photo

    You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

    Google+ photo

    You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

    Connecting to %s