Yanks eller sibes?

Spørgsmålet er næsten obligatorisk. Når der snakkes eller mailes med fuglefolket, så kommer det igen og igen: Hvorfor finder nu ingen amerikanske småfugle på Færøerne? Det er jo egentlig forståeligt nok. For hvorfor er der kun tenneesseesanger og sorthvid sanger på den færøske liste, når rødøjet vireo, myrtesanger, stribet sanger og catharus-drosslerne bør ligge lige til højrebenet med masser af fund i resten av nordatlanten. Og jo, de ligger lige til højrebenet flere af dem. Men når det gælder yanks, så er de few and far between over alt i VP – måske med undtagelse af Acorerne. Spørgsmålet er så hvad man skal prioritere. Der er 3220.592 km fra New Foundland til Færøerne. Dette betyder at der ikke kommer store fald av yanks. Det hedder ikke 7+ catharus-drossler, som det kan gøre det med bryn på en god dag. Det hedder ikke 40+ dendroica’er, som det kan hedde med phyller og sylvia’er på en god dag. Kierkegaards eksistentialisme indikerer, at livet er et valg. Og ethvert valg er et fravalg af et andet putativt valg. Og selv om livet leves forlens men må erkendes baglens, så har jeg valgt østen. Der er ca. 400 km til Shetland og 700 km til Vestnorge. Derfor kommer der langt flere fugle derfra. Og i sagens natur rammer de største antal ofte de østlige øer, hvor jeg bor. Så jeg skammer mig ikke ved at vedgå det: Jeg prioriterer sibes frem for yanks. Hvis jeg skulle prioritere yanks, skulle verden se således ud:

Alternativ nordatlant med øget yank-potentiale...

Hvis verden så således ud, så ville jeg flytte ud til Mykines og plante en lille have, som nok ville være en af VP’s giftigste til yanks. For selvfølgelig drømmer jeg da om en worm-eating warbler, townsend’s warbler eller måske en black-throated grey warbler. Hvilken ærlig feltornit gør ikke det (de der altså kender disse arter)? Men kvantitativt er det altså sibes’ene, der er i klart kvantitativt overtal, og derfor bliver de prioriteret. Og hvad er Shetland ikke lige præcis kendt for? Rubinnattergal, sibirisk drossel, rofus-tailed robin, brun tornskade, gulbrynet værling, pallas rørspurv, høgeugle, steppehøne og mere almindelige arter som pechorapiber, tajgapiber, pallas og stribet græshoppesanger samt krognæb. Så med en strategisk placering på de nordøstligste øer, så ser jeg ikke mange yanks (har kun ædlet 2 x sortbrun and og 2 x halsbåndstroldand) men til gengæld er der tag-selv-bord i maj og september/oktober, når vinden er mellem nordøst og sydsydøst.

ØSTlig turteldue - april 2007 Tórshavn, Færøerne

Så mit sats er på sibes, selv om der derved mistes nogle rigtig gode yanks af og til. Men det er vi alle kun lykkeligt uvidende om uanset. Og ja, hvis der så virkelig kommer et giftigt østgående lavtryk, så kan man da godt sætte sig i bilen og køre vestpå – men ved jo aldrig om den ormædende sanger sidder derude et sted. Øst – vest – hitsene er bedst…

Worm-eating warbler - Florida april 2007

SiO

Advertisements

One comment on “Yanks eller sibes?

  1. Melanie says:

    Godt skrevet, klovne-SiO,

    men du har faktisk ædlet 1.000-vis af yanks deroppe, feks. sandløber, stenvender, grønlandsk stenpikker, hvidvinget måge, islom?, snespurv, gråsisken, hvidsisken etc…

    mvh danske S.I.O (Sexarbejdernes InteresseOrganisation)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s