Efteråret del 1

Vi, min hustru og vores datter på 2½, flyttede herop 7. september 2008, så det meste af efteråret har været med færøsk fortegn. Vi bor i Klaksvík på Borðoy, så det er primært østlige arter, der dukker op her.

Det har været et fint efterår indtilvidere med en del gode fugle. Af mere almindelige kan nævnes ca. 10 bryn, 3 høgesangere, karminpap, hvidklire, rødstjert, 3 spurvehøge og bjergvipstjert.

En dag fik min svigerfar den ide at vise mig et sted, hvor der plejer at samle sig mange fugle. Det er tre stalde, formentlig færøernes nordligste bygninger. De ligger i Viðareiði, i den nordøstligste del af byen. Da vi kørte derop strøg en langhalet vip fra en grøft i vejkanten. Jeg for ud af bilen og hørte et ettonet skarpt kald, og vupti stod en nydelig 1k citronvip lige foran mig. Siden da har jeg tjekket stedet hver uge, og det har givet færøernes 3. hvidsisken, 4. tajgapiber, subtristis gransanger og selvfølgelig citronvippen. 1. okt. spankulerede en kohejre rundt kun 300 m fra de samme stalde. Så det må nok kunne betegnes som Færøernes Skagen, der er i hvert fald mange fugle.

Citronvip 1k, Viðareiði. Tak til svigerfar!

Citronvip 1k, Viðareiði. Tak til svigerfar!

Man kan selvfølgelig spørge, hvad der gør Viðareiði så god. Det er Færøernes nordøstligste punkt, så på den konto må det samle noget op. Yderligere er der fugtig eng, gode haver og fram for alt læ for fuglene, hvorfor jeg tror, at mange fugle, der først rammer Fugloy og Svínoy hurtigt trækker ind til Viðareiði og raster der.

Jeg kunne godt tænke mig at købe hus deroppe, men det er resten af familien ikke helt med på, desværre.

SiO

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s